Careers Denmark
Se alle job

Public Safety & Justice

Bliv rektor på Politiskolen og vær med til at forme fremtidens politi

Danish Police Brøndby, Denmark Publiceret 23. aug. 2026 Danish Police verified public ATS · public-service-safety-justice

Kort om jobbet

Som rektor for Politiskolen får du en central rolle i udviklingen af fremtidens politi. Du får en sjælden mulighed for at præge både grunduddannelserne og politiets efter- og videreuddannelser i en tid, hvor kravene til politiet forandrer sig, og hvor uddannelserne skal udvikles i takt med nye opgaver, teknologier og forventninger fra samfundet.

Politiskolen har stor betydning for politiets faglighed, kultur og møde med borgerne og får samtidig ansvar for at samle organisationen om en tydelig retning, høj kvalitet og fortsat udvikling.

Om jobbet

Danmark har brug for et stærkt og dygtigt politi, og det kræver skarpe og engagerede medarbejdere. Politiskolen er indgangen for alt politiuddannet personale og har hvert år flere hundrede studerende på politiets to primære uddannelser: politiuddannelsen og politikadetuddannelsen.

Samtidig varetager skolen politiets efter- og videreuddannelser og spiller dermed en central rolle i at sikre, at politiet løbende udvikler de kompetencer, som opgaverne kræver. Uddannelsesområdet i politiet er i rivende udvikling. Politiskolen har netop lanceret en ny grunduddannelse for polititjenestemænd og er lige nu ved at udvikle flere nye uddannelser, herunder en ny grunduddannelse i efterforskning.

Som rektor får du ansvaret for at drive denne udvikling med blik for kvalitet, relevans og sammenhæng på tværs af uddannelsesporteføljen1 …

Dette er et forkortet uddrag af det offentlige jobopslag. Følg det originale opslag for at se den fulde og autoritative beskrivelse.