Healthcare & Patient Care
Sygeplejerske til vagtfri stilling på Specialenheden Tomsgårdsvej
Kort om jobbet
Har du som sygeplejerske interesse for substitutionsbehandling? Specialenheden Tomsgårdsvej er er et dagbehandlingstilbud i Center for Rusmiddelbehandling København, som tilbyder social- og sundhedsfaglig behandling til ca. 120 borgere, som har et stof- og/eller alkoholmisbrug. Der arbejdes helhedsorienteret med fokus på fysiske, psykiske og sociale problemstillinger og ud fra Harm Reduction.
Borgernes somatiske tilstand er generelt præget af deres mangeårige brug af rusmidler. De har ofte et ringe socialt netværk, en dagligdag præget af ensomhed, samt et liv betinget af kompleksitet. Vi søger en engageret sygeplejerske med erfaring inden for rusmiddelområdet, som brænder for målgruppen ”særligt udsatte”. Personalegruppen er tværfaglig sammensat.
Du bliver en del af sundhedsgruppen, som består af dig, en sygeplejerskekollega og husets læge. Sammen, og i tæt samarbejde med rusmiddelbehandlerne (pædagoger/socialpædagoger), har i et stort ansvar for at varetage behandlingen af rusmiddelbrugere med komplekse psykosociale og medicinske problematikker.
Om stillingen
De sundhedsfaglige opgaver består af iværksættelse af, og opfølgning på, den medicinske behandling, medicindosering, udlevering af medicin til borgerne, sundhedssamtaler, screening for Hepatitis og HIV samt håndtering af rusmiddelrelaterede psykiske og somatiske lidelser1 …
Dette er et forkortet uddrag af det offentlige jobopslag. Følg det originale opslag for at se den fulde og autoritative beskrivelse.