Careers Denmark
Se alle job

Finance

Vil du præge Danmarks økonomiske politik i EU? Bliv en del af Finansministeriets Kontor for EU-budget og -politik

Finansministeriets departement København, Denmark Publiceret 8. sep. 2026 Danish State employers via Statens Rekrutteringsløsning verified public ATS · public-service-safety-justice

Kort om jobbet

Vil du arbejde med beslutninger, der former Europas økonomiske udvikling og Danmarks rolle i EU? Hos os kommer du tæt på de politiske processer og får mulighed for at omsætte analyser til reel indflydelse. Du arbejder bl.a. med politiske forhandlinger i København og i Bruxelles, finansloven og beslutningsoplæg om centrale valg i dansk europapolitik.

Nu har du chancen for at blive en del af Finansministeriets Kontor for EU-budget og -politik.

Om stillingen

Du får en alsidig opgaveportefølje, der spænder fra dybdegående analyser og kortfristet håndtering af EU-sager til bidrag til politiske forhandlinger og beslutningsoplæg til regeringen. Du bliver også inviteret til at udvikle nye forslag, der omsætter høje ambitioner til holdbare løsninger.

Stillingen giver dig mulighed for at præge dit eget arbejde og bidrage konkret til udviklingen af Danmarks tilgang til europæisk økonomisk politik. Du løser opgaverne i tæt samarbejde med kolleger i kontoret og på tværs af ministerier, særligt Statsministeriet, Udenrigsministeriet og Skatte- og Vækstministeriet. Du får samtidig et bredt fagligt netværk blandt dygtige kolleger i hele Finansministeriet.

Din konkrete opgaveportefølje bliver tilrettelagt i dialog med dig og med blik for dine interesser, kompetencer og erfaringer, så du får gode muligheder for både at bidrage fra start og udvikle dig i rollen1 …

Dette er et forkortet uddrag af det offentlige jobopslag. Følg det originale opslag for at se den fulde og autoritative beskrivelse.