Healthcare & Patient Care
Ergoterapeut til Specialbørnehaven Nordlyset – 30 timer
Kort om jobbet
Har du lyst til at bringe din ergoterapeutiske faglighed helt tæt på børnenes hverdag – og være en del af et tværfagligt miljø, hvor pædagogik og terapi går hånd i hånd? Vi søger en engageret og fagligt nysgerrig ergoterapeut til 30 timer om ugen med opstart hurtigst muligt og senest 1. november 2026. Din primære arbejdsplads bliver Specialbørnehaven Nordlyset, som er en del af Distrikt Havrehed.
Om Nordlyset Nordlyset er et specialpædagogisk dagtilbud §83 for børn med forskellige og komplekse støttebehov. Børnene har brug for en hverdag, hvor der er blik for det enkelte barns forudsætninger, udvikling og muligheder for deltagelse. I Nordlyset arbejder vi tværfagligt omkring børnene og med en grundlæggende forståelse af, at barnets udvikling sker gennem hele dagen.
Derfor skal den terapeutiske indsats ikke stå alene eller kun foregå i afgrænsede træningssituationer. Den skal tænkes ind i barnets leg, relationer, rutiner, aktiviteter og deltagelse i hverdagen. Som ergoterapeut bliver du derfor en vigtig del af det samlede arbejde omkring børnene og en tæt samarbejdspartner for det pædagogiske personale.
Om stillingen
Du kommer både til at arbejde direkte med børnene og til at have en vejledende og sparrende funktion i forhold til det pædagogiske personale. Vi ønsker, at din ergoterapeutiske faglighed bliver en naturlig del af hverdagen i Nordlyset1 …
Dette er et forkortet uddrag af det offentlige jobopslag. Følg det originale opslag for at se den fulde og autoritative beskrivelse.