Digital & Data
Leder af Job og Indsats
Kort om jobbet
Employment type: FULLTIME. Requisition: 3120318. Vil du samle et nyt område og være med til at sætte retning for fremtidens beskæftigelsesindsats i Thisted Kommune? Beskæftigelsesområdet er i markant forandring.
Reformen giver kommunerne større frihed til at indrette indsatsen lokalt og bruge ressourcerne dér, hvor de gør størst forskel. Det giver muligheder. Det stiller også krav til tydelig ledelse, faglige prioriteringer og mod til at vælge. Vi søger en leder, der kan samle et nyt område om en fælles retning og omsætte de nye rammer til en praksis, der skaber resultater for borgerne og arbejdsmarkedet.
Et lederjob med stor betydning Du bliver leder på et af kommunens mest strategiske velfærdsområder. Beskæftigelsesindsatsen har betydning for borgernes muligheder, virksomhedernes adgang til arbejdskraft og kommunens samlede udvikling. Resultaterne mærkes langt ud over organisationens egne rammer.
Som leder af Job og Indsats får du ansvar for et område, der samler kontanthjælp, herunder arbejdspligt og boligplacering af flygtninge, dagpengeområdet samt fleksjob og ledighedsydelse. Du får ansvar for personaleledelse, drift, faglig kvalitet, økonomi og udvikling. Du refererer til chefen for Erhverv og Beskæftigelse og bliver en del af den samlede ledelse af området1 …
Dette er et forkortet uddrag af det offentlige jobopslag. Følg det originale opslag for at se den fulde og autoritative beskrivelse.