Education & Pedagogy
Pædagoger eller pædagogiske assistenter søges til højt specialiseret og meningsfuldt arbejde på botilbuddet Gårdene i Randers
Kort om jobbet
Vil du gøre en reel forskel for voksne borgere med udviklingshandicap? Og kan du se dig selv som en del af et højt specialiseret tilbud, hvor både udvikling, nærvær og relationer er i centrum? Så er du måske den, vi søger!
På Gårdene søger vi engagerede og fagligt nysgerrige pædagoger eller pædagogiske assistenter, som vil være en del af et stærkt fællesskab og arbejde med borgere, hvor relationer, faglighed og refleksion gør en mærkbar forskel – hver dag. Stillingerne slås op i forbindelse med udvidelse af medarbejdergruppen, og de kan besættes af både pædagoger eller pædagogiske assistenter.
Uanset om du er nyuddannet, erfaren, allerede brænder for det specialiserede område, eller først er ved at opdage interessen, så får du her mulighed for at arbejde med voksne borgere med udviklingshandicap i et miljø, hvor faglighed og trivsel prioriteres højt. Om Gårdene Gårdene er et socialpædagogisk botilbud under Specialområde Udviklingshandicap (SUA).
Vi har plads til 18 borgere, som alle lever med et udviklingshandicap, ofte kombineret med andre udfordringer som psykiatriske diagnoser, misbrug eller domsanbringelser. Støttebehovene kan være komplekse, og vi søger derfor medarbejdere, der er nysgerrige på målgruppen, og som motiveres af at skabe udvikling, trivsel og meningsfulde liv1 …
Dette er et forkortet uddrag af det offentlige jobopslag. Følg det originale opslag for at se den fulde og autoritative beskrivelse.