Healthcare & Patient Care
Vi har brug for dig med klinisk sygeplejeerfaring til ASA – Akutsengeafsnit på Aalborg Universitetshospital
Kort om jobbet
Brænder du for akutsygepleje? Korte patientforløb, hvor den basale sygepleje vægter højt? Vil du med på holdet? Kom og brug din erfaring i et afsnit, hvor det kliniske blik, hurtige beslutninger og stærkt samarbejde er afgørende – og hvor du samtidig får mulighed for at udvikle dig fagligt.
Så er ASA noget for dig. I ASA modtager vi akutte og uafklarede patienter, primært inden for medicin og abdominalkirurgi, samt patienter med behov for observation, hurtig udredning og afklaring. Det giver en dynamisk hverdag med stor variation, mange forskellige patientforløb og rig mulighed for at udvikle dit kliniske blik. Hos os får du mulighed for at bruge hele din sygeplejefaglighed – og udvikle den endnu mere.
Korte patientforløb kræver stærk klinisk sygepleje I ASA skal du hurtigt kunne danne dig et klinisk overblik, identificere ændringer i patientens tilstand og prioritere dine indsatser, når situationen kræver det. Du arbejder med den akutte og observationskrævende patient, hvor systematiske vurderinger, klinisk beslutningstagning og rettidige interventioner er centrale dele af hverdagen.
Du bliver en del af hele patientforløbet:
Modtagelse → observation → udredning → behandling → stabilisering → videre plan1 …
Dette er et forkortet uddrag af det offentlige jobopslag. Følg det originale opslag for at se den fulde og autoritative beskrivelse.