Careers Denmark
Se alle job

Administration & Support

Studentermedhjælper til kommunikationsafdelingen på Statens Institut for Folkesundhed

Syddansk Universitet (University of Southern Denmark - SDU) København Publiceret 16. sep. 2026 Akademikernes Jobbank

Kort om jobbet

Employment type: PARTTIME. Requisition: 3120042. Studentermedhjælper til kommunikationsafdelingen på Statens Institut for Folkesundhed. Har du flair og interesse for hjemmesideredigering, layout, billedbehandling og formidling?

Er du fleksibel, ansvarsfuld og serviceminded? Og har du mod på en travl arbejdsdag med store som små kommunikationsopgaver? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i Kommunikation på Statens Institut for Folkesundhed i København. Vi forestiller os, at du er i gang med en uddannelse inden for IT, kommunikation, medievidenskab eller lignende, og at du enten har erfaring eller interesse i web, layout og formidling.

En stor del af dit arbejde vil være knyttet til vores hjemmeside, som løbende skal opdateres og udvikles. Dine opgaver spænder blandt andet over redigering og publicering af indhold, behandling af fotos samt udgivelse af videnskabelige rapporter, nyheder og andre tekster på instituttets forskellige platforme – og det bliver også dit ansvar at følge og overvåge vores synlighed i medierne via Retriever.

Samtidig bliver du redaktionssekretær for vores interne nyhedsbrev og vil producere mindre tekster samt stå for layout og udsendelse. Herudover vil der være forskellige ad hoc-opgaver, hvor du bistår instituttets forskere og forskningsprojekter blandt andet med opbygning og opdatering af hjemmesider1 …

Dette er et forkortet uddrag af det offentlige jobopslag. Følg det originale opslag for at se den fulde og autoritative beskrivelse.