Education & Pedagogy
Pædagog søges til NEST-tilbud i børnehaven Nordlyset
Kort om jobbet
Vi mangler dig, der brænder for tidlig indsats, det relationelle arbejde og et styrket forældresamarbejde, og som har lyst til at blive pædagog i børnehaven i Nordlyset, en del af daginstitutionen Himmelblå i Glostrup. Himmelblå er en 0–6-års institution bestående af to afdelinger, Mælkevejen og Nordlyset, som ligger ca. 600 meter fra hinanden.
Stillingen er placeret i Nordlyset, hvor vi søger en pædagog til vores børnehave. Vi søger en engageret pædagog, der vil bidrage aktivt til vores fortsatte udvikling med fokus på børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse. I børnehaven i Nordlyset er der et NEST-tilbud, og du bliver en del af et stuefællesskab bestående af en anden pædagog og en pædagogmedhjælper.
Som en del af NEST-organiseringen er der færre børn på stuerne, hvilket skaber gode rammer for nærvær, fordybelse og deltagelsesmuligheder for alle børn. Der er desuden tilknyttet en inklusionspædagog til børnehaven, som understøtter det pædagogiske arbejde med inklusion, fællesskaber og børn i udsatte positioner.
Du kommer til at arbejde med tegn til tale og andre specialpædagogiske værktøjer som en naturlig del af hverdagen, både i det almene børnefællesskab og i arbejdet med børn i udsatte positioner. Nordlyset er desuden en DGI-certificeret idrætsinstitution, hvor bevægelse, leg og kropslig læring er en integreret del af den pædagogiske praksis1 …
Dette er et forkortet uddrag af det offentlige jobopslag. Følg det originale opslag for at se den fulde og autoritative beskrivelse.