Administration & Support
Specialpsykolog til specialiseret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnose
Kort om jobbet
Er du specialpsykolog og vil du være med til fortsat at udvikle et specialiseret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnose? Så søger vi dig til fuldtidsstilling pr 1. december 2026.
Om os
Regionspsykiatrien Midt etablerede i 2024 et nyt integreret behandlingstilbud til personer over 18 år med moderat til svær psykisk sygdom og samtidig rusmiddelafhængighed. Vi er fortsat i gang med at implementere og udvikle behandlingstilbuddet og har allerede samlet en engageret, tværfaglig gruppe bestående af sygeplejersker, specialpsykolog, socialrådgiver, fysioterapeut, sekretær og speciallæge i psykiatri.
Teamet dækker Viborg, Skive og Silkeborg kommuner under Psykiatrisk Afdeling ved Hospitalsenhed Midt og tilbyder et integreret behandlingstilbud tilpasset den enkelte patient. Udredning og behandling af psykiske lidelser foregår sideløbende med behandling af rusmiddelproblematikker. Vi har samtidig fokus på somatiske komplikationer og arbejder aktivt med skadesreduktion.
Det, der gør vores team unikt, er, at patientgruppen ofte kræver, at man kan tænke psykiatri, rusmiddelproblematik, traumer, somatik, motivation og social funktion sammen. Hvilket afspejler sig i måden vi arbejder på, som er således tværfagligt og helhedsorienteret med fokus på både sundhedsfaglige og socialfaglige indsatser1 …
Dette er et forkortet uddrag af det offentlige jobopslag. Følg det originale opslag for at se den fulde og autoritative beskrivelse.