Careers Denmark
Se alle job

Consulting & Advisory

23 introduktionsstillinger i Almen medicin i Region Nordjylland til besættelse mellem d. 1. februar 2027 – 30. april 2027

Region Nordjylland Niels Bohrs Vej 30, Aalborg Øst, Denmark Publiceret 1. okt. 2026 Region Nordjylland verified public ATS · healthcare-care

Kort om jobbet

Introduktionsstillingen udgør den første obligatoriske del af den Almen medicinske speciallægeuddannelse og er af 6 måneders varighed, såfremt du har haft almen medicin i forbindelse med turnus- eller basisuddannelsen. Hvis ikke dette er tilfældet, skal introduktionsstillingen være af 12 måneders varighed.

Efter godkendt introduktionsstilling vil 4½ års ansættelse i hoveduddannelsesforløb føre frem til speciallægeanerkendelse i Almen medicin. Almen medicin, som er det største lægelige speciale i Danmark, tager sig af både akutte og kroniske sundhedsproblemer hos den enkelte og tager sig af helbredsproblemer, der i sin tidlige fase præsenterer sig ukarakteristisk.

En praktiserende læge er oftest selvstændig erhvervsdrivende med det ansvar, de gevinster og pligter, det indebærer menneskeligt, juridisk og økonomisk. Du skal have interesse for klinisk arbejde og for direkte kontakt med andre mennesker.

Du skal være bevidst om egne ressourcer, have selvtillid og evne til problemløsning inden for snævre tidsmæssige rammer, og du skal være klar over nytten af andres muligheder og formåen og søge hjælp, når dine egne evner ikke rækker. Evner du dette, er grundlaget lagt for et godt arbejdsliv i almen praksis1 …

Dette er et forkortet uddrag af det offentlige jobopslag. Følg det originale opslag for at se den fulde og autoritative beskrivelse.