Administration & Support
Studentermedhjælper til data og analyse hos borger.dk
Kort om jobbet
Vil du være en del af Digitaliseringsstyrelsen, der står i spidsen for den digitale udvikling af Danmark? Vi søger en grundig og struktureret student, som vil være en del af holdet bag borger.dk og hjælpe med analytiske og datarelaterede opgaver på borger.dk.
Borger.dk er den digitale indgang til det offentlige, hvor borgerne søger information, bruger digitale selvbetjeninger, læser Digital Post eller tjekker personlige data på Mit Overblik – og i 2025 var der mere end 115 mio. besøg på portalen. Det stiller store krav til os, der udvikler og drifter borger.dk, og vi arbejder hver dag på at gøre en forskel for borgerne.
Kontor for borger.dk Du vil blive en del af Kontor for borger.dk og få arbejdsplads i hjertet af København lige ved Kongens Nytorv. Vi arbejder i fællesskab med at videreudvikle, vedligeholde og drive borger.dk. Vi løfter derfor mange forskellige typer af opgaver, som kræver forskellige kompetencer og fagligheder.
Du bliver den ene af to studenter i kontoret, og du får hurtigt ansvar for dine egne opgaver med god støtte fra din chef og kolleger. Vi er et tværfagligt kontor med 29 kollegaer, som er kommunikationskonsulenter, UX’ere, projektledere, tekniske specialister, forvaltere af drift og product owners. Vi har et stærkt fagligt og socialt fællesskab, hvor vi vægter sparring og faglig udvikling højt1 …
Dette er et forkortet uddrag af det offentlige jobopslag. Følg det originale opslag for at se den fulde og autoritative beskrivelse.