Construction & Skilled Trades
By & Havn søger erfarne projektledere til Anlægsafdelingen
Kort om jobbet
Vil du bruge din ingeniørfaglige erfaring til at præge udviklingen af fremtidens København? Og motiveres du af at stå på bygherresiden i store og komplekse anlægs- og infrastrukturprojekter? Så er du måske en af vores kommende kollegaer i Anlægsafdelingen. Til vores anlægs- og infrastrukturprojekter i København søger vi erfarne projektledere, der kan tage ansvar for planlægning, styring og gennemførelse.
Du får mulighed for at arbejde med projekter, der er med til at skabe rammerne for nye bydele og en sammenhængende by.
Om jobbet
Som projektleder bliver du en del af By & Havns Anlægsafdeling. Vi varetager projekter inden for stormflodssikring, landstrøm og havneprojekter samt etablering af den overordnede infrastruktur i vores udviklingsområder. Det omfatter blandt andet veje, forsyningsledninger, kanaler, broer, byrum, grønne områder og parkeringshuse.
Projekterne gennemføres i tæt samarbejde med blandt andre rådgivere, entreprenører, forsyningsselskaber og myndigheder. Du bliver en del af et engageret og kompetent fagligt miljø, hvor vi samarbejder om at finde løsninger på komplekse udfordringer.
Her får du ansvar for egne projekter og bliver en central drivkraft i at sikre, at projekterne planlægges og gennemføres sikkert og målrettet med fokus på tid, økonomi og kvalitet1 …
Dette er et forkortet uddrag af det offentlige jobopslag. Følg det originale opslag for at se den fulde og autoritative beskrivelse.