Careers Denmark
Se alle job

Healthcare & Patient Care

Psykiatrisk Center Ballerup søger overlæge til Psykoterapeutisk Ambulatorie

Region Hovedstaden Herlev og Gentofte Hospital, Denmark Publiceret 2. okt. 2026 Region Hovedstaden verified public ATS · healthcare-care

Kort om jobbet

Ideel mulighed for at kombinere psykiatrisk og somatisk lægefaglighed med terapeutiske forløb og kontinuitet. Der bliver aktuelt en stilling ledig som overlæge pr. 1. januar i vores team for mennesker med svær og langvarig spiseforstyrrelse. Teamet har højt specialiseret funktion og yder længere individuelt tilpassede behandlingsforløb.

Patienterne, som er tilknyttet dette team, har foruden deres spiseforstyrrelse ofte en bred vifte af psykiatrisk komorbiditet og sociale problemstillinger, foruden somatiske sygdomme eller komplikationer, hvilket gør lægeopgaven både spændende og alsidig. Stillingen er også relevant for dig, som er speciallæge, men endnu ikke har erfaring som overlæge.

Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder Du får ansvar for den indledende visitation af patienter ind og ud af teamet og for, sammen med teamet, at tilrettelægge behandlingen under hensyntagen til den enkelte patients samlede problemstillinger. Mange af patienterne følges over længere tid, hvilket muliggør stor kontinuitet i dit arbejde.

Du vil desuden have ansvar for tilrettelæggelse og opfølgning af psykofarmakologisk behandling, og for, sammen med teamet, at planlægge eventuel diagnostisk udredning af komorbiditet. Der vil også være mulighed for længere psykoterapeutiske forløb og for videreuddannelse af egne terapeutiske kompetencer, hvis dette har din interesse1 …

Dette er et forkortet uddrag af det offentlige jobopslag. Følg det originale opslag for at se den fulde og autoritative beskrivelse.