Healthcare & Patient Care
Psykolog til Kompetencecenteret for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup, Herlev og Gentofte Hospital
Kort om jobbet
En unik mulighed for at arbejde med psykoterapi som primær opgave. På CTP vil du som psykolog arbejde med behandlingen af psykiatriske patienter fra andre kulturer. Vi prioriterer høj faglighed, undervisning og forskning, men i en afslappet ånd med humor og gensidig respekt. Kom og bliv en del af en erfaren og aktiv medarbejdergruppe på en arbejdsplads, hvor vi vægter godt arbejdsmiljø højt.
Arbejdsopgaver og hverdag Dine arbejdsopgaver er kliniske, omhandlende psykoterapi til primært svært traumatiserede flygtninge, sekundært patienter med anden etnisk baggrund, hvor den kulturelle forståelsesramme kan influere på forståelsen og behandlingen af lidelsen. Halvdelen af patienterne har behov for tolk.
Patienterne har traumerelaterede, psykiatriske lidelser som PTSD, depression og angsttilstande, dels andre psykiske lidelser hos personer med anden etnisk baggrund, hvor den kulturelle forståelsesramme kan influere på forståelsen og behandlingen af lidelsen.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med kompetencecenterets læger, der varetager al udredning og er behandlingsansvarlige gennem hele det psykoterapeutiske forløb. Derudover kommer du til at samarbejde tæt med socialrådgiverne. Der er desuden samarbejde med sygeplejerskerne, som varetager støttende forløb hos patienter, der ikke vurderes at kunne profitere af et egentligt psykoterapeutisk forløb1 …
Dette er et forkortet uddrag af det offentlige jobopslag. Følg det originale opslag for at se den fulde og autoritative beskrivelse.