Legal
Legal Counsel med stærk InfoSec-profil
Resumé
Som Legal Counsel rådgiver du TDC Brands om telesektorens sikkerhedsregulering og øvrig informationssikkerheds- og cyberregulering. Du omsætter krav til juridiske vurderinger, kontrakter, processer og anbefalinger i tæt samarbejde med Security og forretningen.
Læst af AI
Kort om jobbet
Vil du være juridisk specialist i en teknologitung virksomhed og arbejde med et område, der står højt på dagsordenen hos både ledelser, myndigheder og kunder? Vi søger en erfaren jurist, der kan tage et selvstændigt specialistansvar for den juridiske rådgivning om telesektorens sikkerhedsregulering og øvrige informationssikkerheds- og cyberregulering i TDC Brands.
Du får en central rolle i krydsfeltet mellem jura, telekommunikation og beredskab, teknologi, sikkerhed, risikostyring og forretning, og du bliver en tæt sparringspartner for både Security og organisationens øvrige forretningsområder.
Om rollen
TDC Brands er en teknologitung og højt reguleret forretning. Vi leverer løsninger til privatkunder, erhvervskunder og wholesale-kunder, og vores kunder spænder over enkeltpersoner og mindre virksomheder til store erhvervskunder og den offentlige sektor. Løsningerne omfatter både klassiske teletjenester og IT-, cloud-, konsulent- og sikkerhedsløsninger.
Telesektorens særlige krav til sikkerhed, beredskab, hændelseshåndtering og myndighedsrapportering er et centralt omdrejningspunkt for rollen, og informationssikkerhed er derfor ikke et isoleret complianceområde, men en integreret del af vores produkter, drift, leverandørsamarbejder, kontrakter og strategiske beslutninger1 …
Dette er et forkortet uddrag af det offentlige jobopslag. Følg det originale opslag for at se den fulde og autoritative beskrivelse.